Mel, sukker, kakaopulver, bagepulver og salt blandes sammen i en stor skål. Der laves en fordybning i midten.
Mælk og æg piskes let sammen med en gaffel i en lille skål.
Chokoladen hakkes groft.
Hæld mælk, æg og det smeltede smør ned til melblandingen. Rør dejen let sammen med en dejskraber og vend chokoladestykkerne i. Undlad at røre for meget. Der må gerne være lidt klumper.
Dejen fordeles i muffinsforme. Brug papir muffinsforme i en muffin bageplade.
Kagerne stilles i en forvarmet ovn. De skal bage ved 225℃, efter 5 minutter skrues ned til 175℃ og de bages i yderligere 15 minutter.Lad kagerne køle af i formen.
Frosting
Smørret piskes luftigt og flormelis tilsættes lidt ad gangen til smørcremen er lys og luftig.
Pastafarven tilsættes lidt ad gangen til du har den ønskede farve.
Smørcremen kommes i en sprøjtepose og fordeles den på de afkølede muffins.
Pynt
Fordel lakridserne på muffins.
Tips og noter
Jeg bruger en muffinform i metal. Det giver høje og pæne muffins. Den stabile muffinform forhindrer dine muffins i at "flyde ud" og blive flade.
For nemhed skyld kommer jeg papirforme ned i metalformen. Det gør det nemmere at fjerne og opbevare kagerne.
Du kan erstatte smør i muffins med smagsneutral olie, fx rapsolie eller majsolie. 100 g smør svarer ca. til 1 dl olie.
Bagetid: 5 min. ved 225° - traditionel ovn. Derefter 15 min. ved 175° - traditionel ovn. I alt 20 minutter.
Det er vigtigt at man ikke rører for meget, da det går ud over hævningen. Kagerne vil flade, istedet for den flotte runde form som man forbinder med amerikanske muffins.
Erstat gerne mælk med kærnemælk for ekstra svampede muffins.
Du kan selvfølgelig pynte med andet end lakridser. Prøv med lidt mørke chokoladeknapper.