Pasta koges efter anvisningen på pakken. Inden du hælder vandet fra spaghettien, så skal du gemme et par deciliter af kogevandet. Det skal bruges til saucen.
Løget pilles og skæres i tern.
Løget steges i smør i en pande elller gryde sammen med sukker ved middel varme i 10-20 minutter. De skal blive mørke, bløde og søde.
Tilsæt hakket oksekød og steg videre til kødet er gennemstegt.
Tilsæt karry og steg videre i 1-2 minutter.
Skru ned til lav varme, tilsæt ketchup og rør rundt.
Tilsæt den kogte pasta og vend til alt er blandet godt sammen
Tilsæt 1-2 dl af kogevandet fra spaghettien. Det er mest for konsistensen.
Smag til med salt og peber. Server med revet ost.
Tips og noter
På billedet har jeg drysset lidt tørret persille på retten.
Man kan sagtems tilføje lidt grøntsager, for et sundere alternativ. Prøv fx med revet gulerod eller revet squash.
De pasta på billedet bliver kaldt gnocchi. Men du kan sagtens bruge andre.