Æggeblommer og sukker piskes hvidt og sukkeret er opløst.
Appelsinerne presses og saften hældes gennem en si op i en lille gryde eller kasserolle.
Husdblasen blødes op i koldt vand, lad det ligge i 10 minutter. Herefter vrides husblasen og kommes i gryden sammen med saften fra appelsinerne. Gryden varmes over middel varme til husblasen er smeltet. Den skal ikke koge.
Husblas/appelsinsaft køles af til ca. stuetemperatur og vendes i massen med æggeblommer og sukker.
Fløden piskes let og vendes i æggemassen. Du må endelig ikke røre, kun vende forsigtigt, da massen ellers ikke bliver luftig.
Æggehviderne piskes stive. Det kan godt tage lidt tid, op til 10 minutter. De stiftpiskede æggehvider vendes i massen.
Appelsinfromagen fordeles i portionsglas eller -skåle og stilles tildækkede i køleskabet i mindst 2 timer. Gerne længere.
Pynt
Appelsinfromagen pyntes umiddelbart inden servering
Tips og noter
Du kan også pynte med lidt revet appelsinskal, flødeskum, mørk chokolade eller finthakkede grønne og usaltede pistacienødder.
Appelsinfromage kan sagtens fryses. Den skal blot tages ud og tø op på køkkenbordet. Hvor lang til i forvejen afhænger af størrelsen på glassene eller skålen. Glas på den størrelse som er brugt i opskriften skal tø op i ca. en time.